Rene ord for pengene

  • af
Rene ord for pengene

Synes du også, det er kedeligt at tale om penge? Hvor mange synonymer findes der egentlig for noget så kedeligt? Du kan krydre dit sprog med de helt rigtige ord som skejser og moneter, så du kan pifte samtalen op. Så er det aldrig kedeligt at tale om penge med vennerne igen.

Ord er ligesom penge, på et tidspunkt løber man tør. Hvis du også er løbet tør for ord i dit ordforråd, så skal du have tanket op. Med de helt rigtige ord og synonymer, behøver det aldrig været kedeligt at tale om penge. Der er selvfølgelig forskel på, om du taler med din mor, din bankrådgiver eller din bedste ven, men der er masser af ord derude til enhver lejlighed.

Tank op med synonymer

Du kender selvfølgelig ord som kontanter og kroner, valuta og værdi. Det er ord, som din bankmand vil elske dig for. Hvis du har en formue liggende, så vil han ringe til dig hver dag. Det lyder dog også en lille smule tørt. Det er da de færreste som har lyst til at tale om betalingsmidler og aktiver med vennerne derhjemme i weekenden.

Heldigvis er det danske sprog rigt på ord, der betyder præcis det samme, men som krydrer sproget op og giver lidt farve i hverdagen. Måske husker du de gamle ord fra Anders And-bladende som skejser og skillinger og hit med alle gysserne. Det er slet ikke ussel mammon, når piraterne i de gamle sørøverhistorier graver alle deres dukater og stakater ned. Du kan grave ordene op igen og lyde som en rigtig pirat.

Du skal værne om sproget, ligesom du værner om pengene. Med de rette ord kan du sætte en helt ny standard for, hvordan vi taler om penge. Det behøver ikke længere være tørt og kedeligt og ikke mindst svært at forstå.

Invester din tid i sproget

Med dit helt nye vokabular kan du på minivenstering.dk læse meget mere om, hvordan du investerer dine moneter på bedst mulig vis. Så kan du tjene masser af stakater og gysser, men brug din sunde fornuft, når du investerer. Hvis du ikke passer på, så koster det knaster, og så står du uden en klejne på lommen.

Ordene er, som vi bruger dem. Vi kan også sætte pengene ind i ordsprog og metaforer, der giver ordene en helt anden klang, end vi er vant til. Du kan have røven fuld af penge, hvis du er rig. Måske har du allerede penge på kistebunden derhjemme, ellers rækker du ikke mange kilometers penge.

Pengene kan også være rede, de kan være lige, og de kan endda være sorte. Penge kan være gode, og penge kan være dårlige. Du kan kaste penge ud ad vinduet, men du kan også være pengene værd.

Der er mange sjove måder at bruge sproget på, og jo rigere vores sprog er, jo sjovere er det at bruge. Vi skal huske at tale om penge på alle de måder vi kan, så ordene ligesom vores penge ikke bare står og samler støv. Ord er også en valuta, og vi skal huske at bruge dem.